»Jeg går nok mere op i andres ve og vel end mit eget«

FAMILIEMUSICAL. 17-årige Oliver Due spiller Christian IV’s uægte søn, Christian Ulrik Gyldenløve, i ‘Kongen og Tiggertøsen’. På mange måder ligner han sin rolle – han har masser af kampgejst, men er optaget af andre.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

INTERVIEW: Det er egentlig ret sejt at have sin egen hjemmeside som 17-årig. Men det har skuespiller Oliver Due, der fra lørdag 7. oktober kan ses i Eventyrteatrets familiemusical ’Kongen og Tiggertøsen’.

Den rødhårede vesterbroer, der har sin gang i Valby på Sankt Annæ Gymnasium er både tegneserie-dubber, skuespiller og har sådan set tænkt sig at blive ved med det.

I fire år har han været med i Eventyrteatret, og i den kommende forestilling spiller han en af Christian IV’s uhyre mange uægte børn, Christian Ulrik Gyldenløve – en ung mand med kampgejst og viljestyrke og hemmeligheder.

»Meget af det Christian IV byggede eller lod bygge, står stadig i København, blandt andet Rosenborg, Børsen og Rundetårn, så historien er jo hele tiden aktuel. Og så handler forestillingen meget om hemmeligheder – hvad er det, de kan: De kan overraske men også forskrække og skabe panik,« siger Oliver Due, der selv er optaget af sandheden.

Søger sandheden

»Jeg afskyr løgne, for de sår tvivl hos mennesker – det lyder som en kliché, men det er jo aldrig handlingen, der er den værste ­– det er løgnen om det – jeg er altid optaget af sandheden – jeg tror virkelig på det.«

I forestillingen er der til gengæld mange usandheder hos den lunefulde konge Christian IV, der har bygget det halve København.

Forestillingen ’Kongen og Tiggertøsen’ foregår i Christian IVs København i året 1628. På Rosenborg Slot er kongens kæmpe børneflok bekymret for deres fars lunefulde humør. For at gøre ham gladere beslutter de at hyre en gruppe unge talentfulde gøglere til at opføre et muntert skuespil på slottet til den teaterglade kongens ære og morskab.

Men det bliver en svær opgave: For Københavns magtfulde stodderkonge har fjernet de unge skuespillere fra gaden og spærret dem inde i det berygtede Tugt- og Børnehus, hvor kun en mur adskiller dem fra byens forbrydere. Det kræver både list og forklædninger at komme ind i Tugthuset, og hurtigt opdager kongens børn, at teatertruppens danserinde bærer på en overraskende hemmelighed, som kan vende op og ned på tilværelsen for både fattige og adelige børn og unge i Christian IVs København.

Bange for edderkopper

Christian Gyldenløves egen hemmelighed er, at han er forelsket i en pige, der ikke er adelig – Oliver Dues hemmelighed er knap så romantisk:

»Jeg har ikke meget at skjule, men jeg er enormt bange for edderkopper. Jeg har decideret araknofobi og bare det er noget, som man vil kategorisere som et stankelben, kan jeg slet ikke klare det,« siger Oliver Due, der ikke er bange for at stå op scenen.

»Da jeg var yngre kunne jeg godt have nerver på, men nu frygter jeg det ikke. Jeg er ikke god til at holde taler eller stille mig op i forsamlinger, men på scenen i en fyldt sal har jeg ingen problemer, så bliver nerverne skubbet bagud,« siger Oliver Due, der på mange måder ligner sin karakter – ligesom Christian Gyldenløve har han gejst og giver ikke op.

Kampgejst og vilje

»Jeg tager ikke nederlag personligt. Hvis man får et nej, er det sådan. Så har man prøvet, men jeg er stædig og bliver ved og vil gerne nå mit mål – lige nu er det at blive skuespiller,« siger Oliver Due.

Han er glad og let lige nu – tilværelsen er god, men han har travlt. Ved siden af skuespillet knokler han i 2. g og så indtaler han danske stemmer på tegnefilm – dubbing.

»Jeg kan godt være bange for ikke at gøre det godt nok. Jeg har altid gerne villet være det bedste til det, jeg gør – for mig er der mere end 100 procent, og jeg presser altid mig selv til det yderste,« siger Oliver Due.

Han er vennernes ven og altid optaget af andre – mere end sig selv:

»Jeg er nok typen, der går mere op i hvordan andre har det, end hvordan jeg selv har det. Det betyder faktisk mere for mig, at folk omkring mig har det godt.«

Han bor på Gasværksvej med sin mor – men han er født og opvokset på Frederiksberg – forældrene blev skilt da han var tre år. Lige nu bor han mest på Vesterbro.

»Jeg er vild med at være ved søerne og sidde og kigge ud over vandet – og så elsker jeg Vesterbro Torv og Paté Paté i Kødbyen, hvor man kan sidde med en sød pige.«


- læs flere artikler > artikel oversigt...