En rose så hun skyde – nu er den i fint selskab

PLANTER. Kirsten Köneke fra Gadekærsvej vandt for tre år siden en rosenplante, der skulle plantes ved hendes ejendom. Byggerod gjorde det umuligt, men nu er planten i god jord hos Café Rose.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

ROSER: Kirsten Köneke, Gadekærvej i Valby, blev glad, da hun i august 2014 vandt fem rosenplanter i forbindelse med 50 års fejringen af Rosenhaven i Valbyparken. Det var præmien, for at hun sammen med en anden Valbyborger – Sanne Rose Manikclas på Nakskovvej – havde været med til at finde på navnet til jubilæumsrosen, som blev døbt ’Valby Sunshine’. Det var skuespiller Ghita Nørby, der officielt og festlige døbte planten.

Det hørte med til præmien at kommunens gartnere ville plante roserne lige der, hvor Kirsten gerne ville have dem plantet.

Kirsten Könekes ønske var, at roserne skulle plantes på Gadekærvej, når stilladserne omkring hendes ejendom var borte. Men der kom aldrig et haveudvalg på Gadekærvej, og det skulle vise sig, at rosenpræmien førte en del besværligheder med sig.

Roser til gavn og glæde

Næste håb var, at roserne kunne blive plantet ved biblioteket, men det glippede også, fordi jorden var for hård.

Herefter var Kirsten Könekes ønske, at roserne kunne blive plantet et sted, hvor de kunne være til glæde og gavn.

Valget faldt på værestedet Café Rose på Hammelstrupvej

Byens Drift tog kontakt til Café Rose, som gerne ville tage imod gaven, og Kirsten Köneke tilbød straks at være med til udplantningen. Hun syntes godt om, at roserne plantes så tæt på Valbyparken og håber, at parkens personale kan holde øje med dem og måske passe dem.

Da roserne blev plantet tirsdag sidste blev der først drukket kaffe, mens Kirsten Köneke fortalte den tre år lange og sjove historie om Valby Sunshine, der skulle så grueligt meget igennem, før den blev plantet på Café Rose.

Og hvis ikke café Rose skulle have en rosenplanten – hvem skulle så?

- læs flere artikler > artikel oversigt...