Byggeregel gør små boliger dyre

BOLIGMANGEL. Mindre boliger til singler og lavere lønnede i København bliver presset op i pris på grund af kommuneplan. Ingen af partierne virker dog begejstrede for reglerne.

Af Jacob Schneider

jape@minby.dk

KØBENHAVN: Der var noget, der undrede Danny K. Malkowski, som stiller op til Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance ved kommunalvalget: Mange af hans venner, kollegaer og bekendte i det københavnske startup-miljø boede alene i en lejlighed.

Alligevel så det ud, som om der kun blev bygget store, dyre lejligheder i København, beregnet til familier og ikke til enlige.

Efter et større gravearbejde gik det op for Danny, der har startet tre virksomheder, at kommunen via kommuneplanen tvinger bygherrer, der vil bygge nyt i København, til at bygge større lejligheder: I mindst 75 procent af alt nybyggeri skal lejlighederne nemlig være mindst 95 kvadratmeter i gennemsnit.

Det har medført, at gennemsnitsstørrelsen på de lejligheder, som er blevet bygget de sidste seks år i København er 113 kvadratmeter, viser tal fra Boligsiden.dk og Boligøkonomisk Videncenter.

Det betyder, at enlige, som der bor mange af i København – faktisk næsten syv ud af ti husstande – kan have svært ved at finde en lejlighed, de er i stand til at betale, uden at de i samme omgang skal flytte sammen med andre enlige.

Tvangskollektiver

Og det er præcis, hvad LA-politikeren selv gjorde sidste sommer, fortæller han:

»Jeg bor selv på Amager, og jeg har faktisk selv problemet tæt inde på livet. Jeg bor i en rasende dyr fire-værelses lejlighed lige ved Øresund Station på 104 kvadratmeter sammen med to roommates. Vi er nødt til at rotte os sammen, når vi ikke kan finde en bolig at bo i for os selv.

Lejen er på svimlende 17.200 kroner, som vi deler nogenlunde ligeligt imellem os. Lejligheden er en af de nybyggede fra 2013 i Øresundstårnet, og jeg vil skyde på, at halvdelen af min opgang ikke er familier. De fleste har simpelthen været nødt til at lave kollektiver,« vurderer Danny K. Malkowski.

Kommunen er i gang med at se på mulighederne for at ændre på reglerne, hvor det i kommuneplanen hedder, at »nye boliger skal som hovedregel have en størrelse, som imødekommer behovet hos familier, par og singler, der ønsker at dele en bolig.

Boligerne sikres ved, at der i kommuneplanen stilles krav om, at hovedparten af de nye boliger skal have en gennemsnitsstørrelse på minimum 95 kvadratmeter.«

Presser priserne

Priserne på de eftertragtede boliger i mellemstørrelsen illustrerer udviklingen: Hvor større lejligheder er steget med otte-ni procent det seneste år, stiger lejligheder på mellem 50 og 75 kvadratmeter med omkring 14 procent.

»I Københavns Kommune har man på et tidspunkt haft den forestilling, at det er børnefamilier, der bor i byen. Sådan er det bare ikke. Alligevel er man bare blevet ved med blindt at bygge store lejligheder til netop de børnefamilier, som i øvrigt flytter til omegnskommunerne,« siger Malkowski.

Kunne du ikke finde en almen bolig, hvor der er flere små lejligheder?

»Jeg kan jo ikke komme ind. Jeg har bestemt ikke noget imod, at de almene boliger fylder i boligmassen, men jeg skulle jo stå i kø i 20 år for at få en,« forklarer Danny.

Opblødning fra 2015

For to år siden vurderede kommunen op til vedtagelsen af den nye kommuneplan, at der i 2027 vil være godt 68.000 børnefamiliehusstande i København – en stigning på 9.000 over 12 år.

Men samtidig ville antallet af singlehusstande udgøre op mod 148.000 af Københavns forventede cirka 330.000 husstande i 2027.

Derfor blev det besluttet, at en fjerdedel af arealet i nybyggeri kunne fritages fra beregningen af det samlede gennemsnit.

Kollegie- og ungdomsboliger har særlige regler, hvor der kan bygges mindre, ligesom de enkelte lokalplaner kan fastsætte andre bestemmelser om den konkrete fordeling af boligstørrelser i området.

Klik for større tekst.


- læs flere artikler > artikel oversigt...