Amager Blomster leverer blomster til Valby via webshop

Du har måske hørt om Amager Blomster, men hvad har de med Valby at gøre?

Ny webshop og blomster til Valby

Da Amager Blomster besluttede, at lave en hjemmeside med webshop i en fornuftig kvalitet, kørte vi hver dag til Grønttorvet, der dengang lå i Valby. På den tid af natten tog det bare 12 – 14 minutter at nå Grønttorvet på Retortvej.

I vores bevidsthed var Valby bare et stenkast fra vores butik, så da vi skulle beslutte, hvilke dele af København, vi ville satse på, lå det lige for, at vælge Valby. Der var mange fordele ved at vælge netop at levere blomster til Valby.

Valbys kvalitetsbevidste blomsterkunder

Vi oplevede, at befolkningen i Valby var og er meget kvalitetsbevidste. Måske fordi de omkringliggende blomsterbutikker havde let adgang til friske blomster. Under alle omstændigheder passede det meget naturligt ind i den kundetype, vi gerne ville servicere, fordi vi netop selv går så højt op i kvalitet, når det drejer sig om de blomster vi leverer til vores kunder.

Også trafiktætheden spillede ind, det skal ikke være nogen hemmelighed. I forhold til mange andre steder i byen er trafikken mindre tæt og det betyder, at vi hurtigt kan komme rundt med buketterne til modtagere af blomster i Valby. Både de private, kirkerne og de mange erhvervsvirksomheder i Spinderiet, hos FLS og mange andre.

Valby kommer ikke ud af vores blomster-DNA

Selvom Grønttorvet har skiftet navn til CPH Markets og er flyttet til Høje Taastrup, så sidder Valby stadig meget fasttømret i vores bevidsthed om, hvor vi købte tonsvis af blomster i utrolig mange år. Blomster og Valby hænger simpelthen sammen. Ingen kender postnummeret 2500 bedre end os, og selvom vi nu må købe vores blomster et helt andet sted, så kommer vi ikke bare af med de mange dejlige år i og med Valby og alle blomsteroplevelserne der.

På vej rundt med blomsterbuketter til Valbys borgere, har vi naturligvis godt set, at der foregår noget på Grønttorvets gamle grund. En del af bygningerne bliver brugt til nye spændende formål, men en del er også blevet revet ned for at give plads til nyt byggeri. Det skal naturligvis have tid til at vokse til, blive brolagt og finde sin karakter, men det ser ud til at have potentialet. På vejen rundt til disse nye beboere i de nye lejligheder, kunne vi godt bruge en lille smule bedre skiltning, men det kommer sikkert på plads inden længe, sammen med beboerne.

Friske blomster, Amager Blomster og Valby hænger sammen

Jeg kunne have lyst til at gentage, hvad vi har forklaret rigtig mange gange, men som alligevel måske kan have undgået artiklens læser: Når vi har været på Grønttorvet så tidligt, så er der en grund til det. Vi lider ikke af søvnløshed. Men vi anser det for at være af den største vigtighed, at vi er der kl. 03:00, når lastbilerne kommer med friske varer fra Holland og de mange danske gartnerier.

Vi vil kunne vælge først og det kan vi, når vi hjælper med at tage folien af containerne, så snart de kører af bilerne. Allerede der starter udvælgelsen af de allerflotteste varer, og så ved vi, hvad vi skal have og hvor vi skal få det fra. Så kan alle syvsoverne komme kl. 8 og købe det vi ikke kunne bruge. Det er meningen, det skal komme vores kunder til gode, at vi kan komme ud af sengen. Ikke mindst de kvalitetsbevidste modtagere af blomster i Valby.

- læs flere artikler > artikel oversigt...